Calajuliguazu

Julen for os ude i verden blev en landet blandhandel. Vi startede med at se en lille isterning vi stødte på i sydens kulde.

Så satte vi os ellers til at vente på at gletcheren gik i stykker... Og det gjorde den så - med et ordentligt brag (høres ikke så godt på billedet)

Her på jordomrejsen har det også været juleaften, omend ikke helt så traditionsrig som der er tradition for. Men god mad, gaver og et træ skal der være d. 24. december. Og så må man aldrig gå ned på kød!

Juledagene bød også på en lille tur til Iguazu vandfaldene. Man troede ikke ord kunne beskrive det syn der mødte os - indtil Jacob sagde: "Der er godt nok meget vand."

For enden af regnbuen er der... endnu et vandfald!



Næste gang vi ses har piben fået en mere brasiliansk lyd - Tango er skifet ud med Samba og nytåret fejres på en strand i Rio. Feliz año nuevo!

The End Of The World!

Jorden går jo som bekendt under d. 21. december..! Vi har taget en smule forskud på dommedag og besøgt verdens ende: Ushuaia - klodens sydligste by. Så nyd nu dette blogindlæg - det kunne blive det sidste.

Ildlandet er der faktisk ikke så meget fut i. Nærmere lidt koldt og vådt, så Jacob blev hængt til tørre - han følte sig lidt ophængt, men det må I ikke hænge ham op på.

Der var også sådan lidt vand, og så har vi jo for vane at tage ud at sejle - lidt vandet måske, men vanedannende... Også koldt, selvom der blev fyret bagved!

Ushuaia er grundlagt af straffefanger. Her stjæler en fængslende type Livs opmærksomhed, men heldigvis for Jacob var han svær at stikke af med.

En hård hike op i de vinterblæsende bjerge hvor vi endelig skulle se en gletcher. Vi kunne sgu ikke få øje på skidtet, men det skulle ikke afholde os fra at bygge en snemand. Det viste sig at han var bygget på og af den. Vores nye ven: Gletchermanden Glenn!

Ellers tullede vi bare lidt rundt i rustikke og romantiske Ushu.

Og lidt julehygge bliver det også til. Nisserne har bl.a. givet mandariner i sokken, og det kan da lune i selv hostlets mest ubekvemme køjeseng.



Nu skal vi se om det går bedre med at få øje på den næste gletcher når turen går til El Calafate & Perito Moreno. Ses (måske?)

MMM GOD LUFT!

Vi har just tilbragt 12 dage i Argentinas kogende hovedstad. Vi vil gerne starte dette blogindlæg med at sige tak til Diego for husly og ikke mindst denne udsigt:

Et godt råd. Skal du nogensinde dø, så gør det i Buenos Aires for her er gravene vold flotte! Bare pas på  ikke at blive overstrålet af en død præsidentfrue og hendens familie.

Apropos døde præsidentfruer, så husker I alle sikkert nok dette rødmossede hus (Casa Rosada) hvor lille henrivende Evita holdt sine brandtaler og Madonna sang den der I ved nok...

Generelt gør BA det meget i farvede huse. Her er vi i et kvarter, hvor alle husene lige havde fået en tur med malerbøtten.

Det er dog ikke alle huse, som har farvelade på sig. Denne klynge af bygninger holder sig til en stilren palette af sort/hvide nuancer

En dag følte vi os lidt snydt over at Buenos kunne reklamere med sin gode luft. Et giftudslip gjorde at vi ikke kunne gå udenfor en dør hele formiddagen. Til gengæld besluttede byen sig for den helt store luftrenselse om eftermiddagen og der opstod kronisk skybrud. Ud skulle vi! Selvom regnjakken var aldeles overflødig - vi var alligevel gennemblødte på ingen tid.

Og endelig et stemningsbillede fra søndagsoptog mod et BA varemærke – en fin hvid obelix. Argentinerne følte lige for at hylde demokratiet, Evita, regeringen og hvad der ellers kan fejres i byen og landet.

Nu flyver vi til verdens ende!

Nej, Fyn?? Så hellere Puerto Madryn!

...For på Argentinas østkyst er der mindst lige så fint!

Puerto Madryn var stedet hvor Jacob pludselig fik 2 piger i sit liv. Ind fra sidelinjen kom Evita - en temperamentsfuld argentinsk rødtop. Så de næste par dage skulle der kæmpes om opmærksomheden

Liv vandt! Så det var hende Jacob tog med ud og se på hvaler. Her ses en lille sød hvalunge som kom op og hilste på båden

Og så stod den ellers på roadtriiiiip! Ud af de bumlede grusveje det gik. Og selvom vi havde dem for os selv det meste af tiden, hændte det ind imellem vi fik selskab.

Vi nåede frem til Pingvin-kolonien midt i udklækningstiden. Far og storebror venter på sidste skud på stammen. Mor er på fisketur med tøserne...

I anledning af december vil vi her på bloggen præsentere: The Holiday Armadillo!



Søløver er meget magelige væsner. De magtede sjældent mere end at prutte og strække sig. En svingede sig dog op til et lille vink midt i siestaen.

Nu går turen mod Sydamerikas Paris, og 29 grader celcius i skyggen - så kan man da vist lige ha' det ;)   

Argentinas søers land - Bariloche i nærmere forstand!

Nøj-faktoren var særdeles høj på vores tur rundt om de store blå vandpytter:

Udforskning af landskab sker naturligvis bedst på 4 hjul. Så vi anskaffede os 2 hver - og afsted det gik!

Bestigning af bjerge er en anden nødvendighed i vores aktivitetsføljeton. Og vi klatrer gerne 1000 meters stejl bakke for dén udsigt.

En lang dags vandring belønnes yderligere med et dejligt køligt dyp i en indbydende pyt. Grimassen skal tolkes som henkastet livsnydende gab, og ikke et 'fååååck det er koldt!'

En anden som så ud til at hygge sig var denne lille pipper.

Til sidst padlede vi i land med et af turens store spørgsmål: Kan Liv ro i kano - kajacob??

Vi vil nu i vores aktivitetsrus drage østpå - hvor vi skal på hvaljagt. Nogle der kender kvoterne i Argentina? Vi tænker måske bare en enkelt... Hver...!



Men hovsa! - Mendoza!

Vi starter dette blogindlæg, hvor det sidste sluttede, med vin! Vi vovede os ind i de hellige druemarker. Så måske får næste års vin en bismag af Livs tæer.

 Ingen sydamerikansk by uden en stort anlagt plads! Mendozas bød på springvand - man kan i øvrigt drikke vandet i Argentina. Ikke springvandet, dog...

En massestrejke var brudt ud ved vores ankomst. Busser ville ikke køre, butikker ville ikke sælge og selv bankfolkene nægtede at fylde deres hæveautomater så stakkels rejsende kunne få lokale pesos på lommen.

Og endelig kom dagen alle havde ventet på: Begrav-Jacob-i-flag-dag:

Sådan en dag kan kun fejres med masser af god mad og vin. Først en lille tur i parken med flasken i tasken.

Siden med god argentinsk bøf og en fyldig malbec i glasset. Life is goooood :)

Vi drager nu fro og frejdige stik syd. En af Patagoniens perler: Bariloche - porten til de mange søers distrikt - og mon ikke vi tager et par billeder og deler dem med alle jer lige her på bloggen!

Chill i Chile

Efter Bolivias hektiske turaktivitet, byder Chile på en ny mere afslappende livsstil. Her er det tid til bare at flyde helt ud - selvom man befinder sig i saltørkenens øje.

Og Chile har jo oceaner af kyst, så hvad er mere oplagt end at tage på stranden? Stillehavet virkede dog lidt oprevet den dag, så vi hoppede ikke i...

Videre til en anden flot kystby - Valparaíso, hvor vi kom i rigtig bohemian backpacker stemning, og husene havde alle regnbuens farver.

Beboerne i dette hus havde valgt alternativ dekoration - de kunne ikke få ragelse nok. Jacob blev hængende! Kan du finde ham i mylderet??

I Santiago blev der konsumeret en pæn mængde alkohol. En venlig dame forærede Jacob en lille beskyttende engel, men der er bare intet at stille op når fristelsen hedder CERVEZA.

Formiddag kl 10 i Chile: Vi fandt roligt dagens balance på en af Santiagos nærliggende vingårde. 4 velvoksne smagsprøver inden frokost, og så... Ja, hvad lavede vi egentlig resten af dagen??!

Vi er suset videre til endnu et fabulous vindistrikt. Grænsen er krydset til Argentina, og vi kan allerede nu afsløre at de også kan finde ud af at lave vin. Vi håber bare vi kan holde til det!

P.s. En anden fristelse som ikke kunne modstås da vi indtog de velassorterede chilenske supermarkeder: Rugbrødsmadder med leverpostej og agurk! Tak Chile!

Salt! Masser af salt!

Hvis du kan lide din ørken fersk, behøver du ikke læse videre. Vi har nemlig været på ørkentur. Af den saltede slags.

Vi nuppede cyklerne og kørte den relativt flade etape ind i Uyuni Saltørken.

Her var alting lavet af salt: Borde, stole, senge ja selv deres huse!  Den er god nok vi har prøvesmagt murstenene!

Alt den af salt steg Liv og Jacob til hovedet og det endte i et voldeligt skænderi om Læsø eller Uyuni

Enden på fejden blev at Liv skiftede store upraktiske Jacob ud med en mere handy model - i rejsevenlig lommestørrelse. Sød, trofast og næsten stueren!

Der var også mange labre laguner. Trods en intens kampagne fra Bolivias myndigheder kunne de ikke holde flamingoerne væk. Det var som om de bare ignorerede skiltene...

Alt den salt kan hurtigt give dårlig mave. Men så er det bare med at holde gejsten oppe! (P.s. Liv vil gerne påpege at det er en GEJSER bag hende, og at hun som dame pr. definition IKKE prutter.)

Nu trænger vi vist til lidt luftforandring så vi har udskiftet Bolivias bumlede og salte veje med Chiles rare asfalt.

P.s. Et besøg på Tog-kirkegården i Uyuni. De stakkels brugte tog...