lørdag den 29. december 2012

Calajuliguazu

Julen for os ude i verden blev en landet blandhandel. Vi startede med at se en lille isterning vi stødte på i sydens kulde.


Så satte vi os ellers til at vente på at gletcheren gik i stykker... Og det gjorde den så - med et ordentligt brag (høres ikke så godt på billedet)



Her på jordomrejsen har det også været juleaften, omend ikke helt så traditionsrig som der er tradition for. Men god mad, gaver og et træ skal der være d. 24. december. Og så må man aldrig gå ned på kød!


Juledagene bød også på en lille tur til Iguazu vandfaldene. Man troede ikke ord kunne beskrive det syn der mødte os - indtil Jacob sagde: "Der er godt nok meget vand."



For enden af regnbuen er der... endnu et vandfald!


Næste gang vi ses har piben fået en mere brasiliansk lyd - Tango er skifet ud med Samba og nytåret fejres på en strand i Rio. Feliz año nuevo!

onsdag den 19. december 2012

The End Of The World!

Jorden går jo som bekendt under d. 21. december..! Vi har taget en smule forskud på dommedag og besøgt verdens ende: Ushuaia - klodens sydligste by. Så nyd nu dette blogindlæg - det kunne blive det sidste.
Ildlandet er der faktisk ikke så meget fut i. Nærmere lidt koldt og vådt, så Jacob blev hængt til tørre - han følte sig lidt ophængt, men det må I ikke hænge ham op på.
Der var også sådan lidt vand, og så har vi jo for vane at tage ud at sejle - lidt vandet måske, men vanedannende... Også koldt, selvom der blev fyret bagved!

Ushuaia er grundlagt af straffefanger. Her stjæler en fængslende type Livs opmærksomhed, men heldigvis for Jacob var han svær at stikke af med.


En hård hike op i de vinterblæsende bjerge hvor vi endelig skulle se en gletcher. Vi kunne sgu ikke få øje på skidtet, men det skulle ikke afholde os fra at bygge en snemand. Det viste sig at han var bygget på og af den. Vores nye ven: Gletchermanden Glenn!


Ellers tullede vi bare lidt rundt i rustikke og romantiske Ushu.


Og lidt julehygge bliver det også til. Nisserne har bl.a. givet mandariner i sokken, og det kan da lune i selv hostlets mest ubekvemme køjeseng.


Nu skal vi se om det går bedre med at få øje på den næste gletcher når turen går til El Calafate & Perito Moreno. Ses (måske?)

onsdag den 12. december 2012

MMM GOD LUFT!

Vi har just tilbragt 12 dage i Argentinas kogende hovedstad. Vi vil gerne starte dette blogindlæg med at sige tak til Diego for husly og ikke mindst denne udsigt:


Et godt råd. Skal du nogensinde dø, så gør det i Buenos Aires for her er gravene vold flotte! Bare pas på  ikke at blive overstrålet af en død præsidentfrue og hendens familie.


Apropos døde præsidentfruer, så husker I alle sikkert nok dette rødmossede hus (Casa Rosada) hvor lille henrivende Evita holdt sine brandtaler og Madonna sang den der I ved nok...


Generelt gør BA det meget i farvede huse. Her er vi i et kvarter, hvor alle husene lige havde fået en tur med malerbøtten.



Det er dog ikke alle huse, som har farvelade på sig. Denne klynge af bygninger holder sig til en stilren palette af sort/hvide nuancer



En dag følte vi os lidt snydt over at Buenos kunne reklamere med sin gode luft. Et giftudslip gjorde at vi ikke kunne gå udenfor en dør hele formiddagen. Til gengæld besluttede byen sig for den helt store luftrenselse om eftermiddagen og der opstod kronisk skybrud. Ud skulle vi! Selvom regnjakken var aldeles overflødig - vi var alligevel gennemblødte på ingen tid.


Og endelig et stemningsbillede fra søndagsoptog mod et BA varemærke – en fin hvid obelix. Argentinerne følte lige for at hylde demokratiet, Evita, regeringen og hvad der ellers kan fejres i byen og landet.

Nu flyver vi til verdens ende!

lørdag den 1. december 2012

Nej, Fyn?? Så hellere Puerto Madryn!

...For på Argentinas østkyst er der mindst lige så fint!

Puerto Madryn var stedet hvor Jacob pludselig fik 2 piger i sit liv. Ind fra sidelinjen kom Evita - en temperamentsfuld argentinsk rødtop. Så de næste par dage skulle der kæmpes om opmærksomheden


Liv vandt! Så det var hende Jacob tog med ud og se på hvaler. Her ses en lille sød hvalunge som kom op og hilste på båden


Og så stod den ellers på roadtriiiiip! Ud af de bumlede grusveje det gik. Og selvom vi havde dem for os selv det meste af tiden, hændte det ind imellem vi fik selskab.


Vi nåede frem til Pingvin-kolonien midt i udklækningstiden. Far og storebror venter på sidste skud på stammen. Mor er på fisketur med tøserne...


I anledning af december vil vi her på bloggen præsentere: The Holiday Armadillo!


Søløver er meget magelige væsner. De magtede sjældent mere end at prutte og strække sig. En svingede sig dog op til et lille vink midt i siestaen.


Nu går turen mod Sydamerikas Paris, og 29 grader celcius i skyggen - så kan man da vist lige ha' det ;)